Læs mere om sygdomme og pleje af dyr:
 
Operationer på heste

Større kirurgiske indgreb på heste kræver højt specialiseret udstyr og specialindrettede lokaler, der tager højde for de udfordringer der er I at bedøve og arbejde med et stort tungt dyr. Gistrup Dyreklinik har som en af de få klinikker i Nordjylland disse faciliteter, og det bevirker at standarden på vores arbejde er højnet. Vi foretager operative indgreb på heste som f.eks. klaphingste, øjenkirurg og navlebrok. Operationerne foregår i fuld narkose, med udstyr som sikrer at man kan foretage længerevarende indgreb.

Kaste- og opvågningsboksen

Alle heste kastes medicinsk i vores dertil indrettede kasteboks. Boksen er beklædt med gummi på gulv og vægge for at sikre at hesten ikke skades. Vi anvender de sikreste narkosemidler for at tilstræbe at hesten får det mest skånsomme operationsforløb som muligt. Under opvågningen befinder hesten sig også i gummiboksen. Når den igen er sikker på benene overføres den til en almindelig hesteboks.