| |
|
|
|
Tigerhan
 Denne lille bløde tigerunge, blev første gang tilset af dyrlægerne fra Gistrup dyreklinik, da den kun var ganske få uger gammel. I modsætning til sin søster kunne den nemlig ikke bruge sin bagpart, og slæbte derfor bagparten hen ad gulvet. I naturen ville en sådan unge, ikke have mange chancer. Aalborg Zoo indgår i et europæisk Avlsarbejde, og den unge han var spået en fremtid som kommende avlshan i en anden Zoologisk Have.
Ved røntgenfotografering af hofterne kunne man se en meget kraftig affladning af ledskålene, når man sammenlignede med dens jævnaldrende søster.
En blodprøve afslørede en meget lav blodprocent, der bevirkede at han sov meget mere end sin søster. Undertiden ser man at afkom, danne antistoffer mod moderens mælk, som resulterer i at de røde blodlegemer sprænges. Han blev derfor sat i behandling for dette, og man observerede den mangelfulde udvikling ag hofteskålen, som følge af inaktivitet, men den kunne også have lidt af hofteledsdysplasi.
Allerede kort efter den begyndende behandling, blev han bedre og blodprocenten kom langsomt op. En del af træningen var også at den unge hantiger skulle træne sin bagpart på skridsikkert underlag, for at styrke led og muskulatur. Efter et par uger var han istand til at løfte bagparten, og det gik støt og roligt fremad. Optimismen i tigetrstalden var derfor stor.
For nylig skulle hans fremtid afgøres, og det var derfor vigtigt at få genfotograferet hans hofter, for at se hvordan knogle- og ledudviklingen havde været. Hofteledsdysplasi er en meget smertefuld og invaliderende tilstand, som bl.a. er arvelig. Undersøgelsen faldt ud til alles tifredshed. Til alt held for ham og for hans kommende tigerhunner i den nye Zoologiske have, var hans hofter fine ved 1 års undersøgelsen, så der var ingen bekymring i forhold til hofteledsdysplasi. |
|
|
|
